- FC Hölderlin Discipline D(2 dage)
- Persepolis FC – Hölderlin(5 dage)
- Hölderlin – BK Cph(14 dage)
- Bistro Alliancen – Hölderlin(23 dage)
- Hölderlin – Team Stripes(30 dage)
- BK Havsalt – Hölderlin(38 dage)
Tågen indhyllede Kløvermarken søndag morgen lidt i ni da en flok forholdsvis veludhvilede hölderlinger trak i grønt. De unge GF76'ere var allerede i rødt og løbetrænede da vi satte taskerne. Da DNU atter var skadet enedes vi på demokratisk vis om en holdopstilling efter den klassiske 1-1-1-3 kombination der har båret os succesrigt igennem 2005 so far. John på toppen, bag ham Peter Nikolaj, bag ham Peter Nissen og bag ham igen Claes flankeret af Ole og Espen, mens den ultimative bagmand - sidst i disen - var jeres ydmyge skribent og nysafgåede formand Bruun - voila! På sidelinien den altid opmuntrende hvaltæller Mads.

Øv
Lortedag
Lortetrafik
Lortetaxa
Lortebane
Lortebold
Lortedommer
Lortekamp
'ses på søndag
/Ole

Det burde vores modstandere måske gøre efter at blive narret af de klogeste i Valby!
Kønt var det ikke, men det var effektivt, da Friedrichs drenge slog til og fik en 3-0 sejr hjem på de tre f'er: fight, forsvar og lækkert hår (som tilhører John). Der er ikke meget at sige om selve kampen. De havde bolden mellem 60 og 70 % af tiden, men forvaltede det spilmæssige overtag enormt dårligt. De kom faktisk ikke til et eneste kvalificeret forsøg inden for rammen i hele kampen.
I denne sene nattetime vil jeg bare skrive at vi kæmpede til trods for tre skader og kun en reserve, Sepp måtte endda overlade sin nye målmandstrøje til en skadet Rasmus og agere hængende angriber, Thomas G. humpede rundt efter bedste beskub og formåede alligevel at stække en af Vetos bedste, Ole tror nok at han brækkede tåen, Thomas P huserede lidt over hele højreflanken og lavede den sidste kasse, Moll fyldte rigtigt meget midt på banen og fightede en vis legensdel ud af bukserne, Knudsen fik losset det væk, der skulle losses væk og John lavede to flotte kasser på gode tidspunkter.
Hölderlin - Cows 2 - 3
Ja det vi troede skulle være en af efterårets lette kampe, viste sig at blive lidt for svær. Vi gik på banen fulde af selvtillid og der gik ikke længe før Jesper Hyllested havde bragt og foran med 1 - 0 med venstrebenet (som han ellers ikke har). Det viste sig dog hurtigt at vi havde svært ved at organisere os effektivt på banen og køerne fik noget let spil på midtbanen, der snart resulterede i et lidt heldigt klumpmål til dem.
Igennem hele kampen havde vi gode opspil helt fra bagerste rækker og fik også skabt en del chancer, men især den ellers velspillende knödel-Thomas havde ikke fundet skarpheden frem.

En sen eftermiddag på Lars T's marker gav 3 gode på kontoen og én på opleveren!
Det var jo ikke uden en vis forventning at Hölderdrengene drog ud på Vestegnen for at møde rækkens bundprop. Selvom DNV havde manet til moderate forventninger mht. resultatet, så var alt andet end tre points at betragte som en fiasko.
Da vi ankom var ko.....erne begyndt opvarmningen med blå jydske colaer og solskin. Det gav forhåbninger om deres senere præstation - eller mangel på samme. Den lidt lade holdning smittede desværre en del af på Hölderdrengene, da kampen først kom i gang.
Ikke de første 5 minutter, hvor vi havde to gode angreb, hvoraf et af dem resultaerede i at Moll flugtede på overliggeren (med skinnebet?). Så pludselig blev Mikkel skadet (fiber?) på den ellers flotte bane, og vi begyndte at spille som om vi ikke havde nogle reserver, hvilket vi jo heller ikke havde.
Heldigvis var Cows placering som bundhold sigende for deres præstation. Det var i bund og grund ikke kønt. Claes viste gennembrudsfarlighed på kanterne, det gjorde han sgu - og det var da også ham der fik den første ind i slutningen af 1. halvleg, hvor et indlæg på mål får lov til uhindret at gå i kassen.

På utallige opfordringer:
en solbeskinnet lørdag skete rechtfertigheden fyldest, da de rødblusede på baggrund af et velorganiseret forsvar og en høj udnyttelsesprocent (topscoreren undtaget) kørte en sikker sejr hjem. Først skulle det talstærke publikum (2 udskiftere, en skadet Rasmus og en Christiania-cykel) dog trækkes igennem en 1.halvleg, hvor Hölderlin slap initiativet efter en god start. Rigtig farlige blev FF03'erne dog ikke.

"En sammenhængende og forklarende gengivelse af de væsentligste hovedpunkter i denne kamp mangler," efterlyste gamle Friedrich.
Jamen "de væsentligste hovedpunkter" må vel være cirka disse tolv:
Kort inden denne kamp fik DNV hele tre afbud. Da han ringede til DNAF, som ikke skulle have været med, var vi altså kun 6! – så DNAF kastede sig på cyklen. Dog afmeldte Moll siden afbudet så vi var 8 til start.
Vejret var solrigt, banen hård, P.Nissen havde tømmermænd og mente derfor, han var selvskrevet til at stå imellem plankerne. Sædvanlig opstilling i øvrigt.
Hvis man var kommet som tilskuer til kampen i går mod Tuzlerne ca 5 min før sidste fløjt, så ville man have været forbløffet over hölderlingernes effektivitet - denne gang var det os, der scorede to meget pæne mål på ingen tid, det første af John det andet af Jesper Murer. Men inden da spillede vi en skidt gang bold og lod dem score tre mål. Og så var der endda tilskuere til den kamp. Både Unge Peter og John blev repræsenteret på fløjen af deres hustruer, som kunne se os rende rundt og skælde ud på hinanden. Personligt havde jeg en fejlmargen på 20-30 meter i flere afleveringer, med den form for unøjagtighed har jeg kun eet at sige: kære målmænd i begge ender, tag jer i agt!!

Det var med et tilfreds smil på læben, at F.C Hölderlin gik hjem den dag fra Valby Idrætspark. Det var en af den slags hold som vi ville have tabt til for bare få år tilbage - men ikke mere. Vi mødte et hold, hvis ældste spiller fik selv Unge Hemmingsen til at ligne en veteran. De var ikke bare unge, de var super unge; de var GF-76.