F.C. Hölderlin Rechtfertige » Ordnungsgemässe » Heile

F.C. Hölderlin mødte i sæsonens første kamp F.C. Rut

Af: Keeper Boll

Der var høj sol og højt humør, da F.C. Hölderlins spillere efter en lang vinter atter mødtes på sidelinien til det lækre ritual med barrøvs-garderobe. Mange gode mandeben var at skue. Der blev hilst hjerteligt til højre og venstre og en spændende opvarmning satte derefter i gang, en opvarmning, skulle det vise sig, der snildt matchede selve matchen i kvalitet og pletskud og redninger. Af højdepunkter fra opvarmningen kan nævnes Formand Bruuns lynsnare uddribling af målmanden. Keeperen tog dog senere tog revanche ved med et dristigt bodyslam mod græsset at blokere for en stærkt skruet bold affyret fra nært hold. Derefter afprøvede Jesper Målscorer, Ulrich, Rasmus og Uffe blandt mange andre deres kraftfulde ben mod bolden under opvarmningen med en del ruser til følge.

Inden kampen blev fløjtet i gang måtte F.C. Rut låne et kampkort fra Hölderlins veludstyrede taske, hvorved Hölderlinerne erhvervede sig et vigtigt psykisk overtag - en fornemmelse af betydelig bedre organisation.

Det var med denne fornemmelse, at de røde slidere fra "digter-holdet" gav bolden op, og resultaterne lod ikke vente på sig: Formand Bruun trillede efter 10 minutters spil en lækker frispilning ind over målstregen.

"Hvordan følte du det, da du stod fri foran mål", spurgte jeg ham efter kampen, da vi cyklede på Torvegade.

"Jeg var nervøs", sagde Formand Bruun. "Jeg var nervøs for at brænde så oplagt en chance."

Men nervøsiteten kunne ikke ses, ikke nede fra min position i hvert fald, hvor man jo unægtelig står lidt langt fra begivenhederne. Det lignede snarere en iskold inderside, en velovervejet afslutning, en fin kvittering for en fin aflevering, som jeg desværre ikke lige kunne se, hvem leverede.

Men derefter var det ligesom om kampen skiftede karakter og slutresultatet blev 4-1 i Rut's favør.

Efter kampen gik snakken lystigt i Hölderlins udendørs omklædningsrum, gruppen stod sammenpresset mellem to baner, hvorpå der begge blev spillet kamp, og man blev enige om at fortsætte snakken på vejen mod cyklerne, som de fleste havde parkeret oppe ved klubhuset. Her diskuterede man så blandt andet, hvordan man skulle bringe klubbens spillere til kampen i Birkerød senere på måneden, men en løsning synes at være i udsigt, eftersom en del har bil og andre muligvis kan låne.

"Ellers er der jo det offentlige", som een udtrykte det.

"Hvad mener du med det?", spurgte jeg senere spilleren, der ønskede at være anonym.

"Nå men, man kan jo bare tage toget", replicerede den pågældende spiller.

"Hvad er det egentlig for et tog, der går mod Birkerød?", spurgte jeg derefter.

"Arh, så vidt jeg husker er det A-toget."

"A-toget, er det ikke det, der kører til Hillerød?"

"Jo, og i givet fald er det så også det tog, vi skal tage. Een af stationerne på vejen derop er Birkerød."

Formand Bruun oplyste, da gruppen senere var samlet oppe ved cyklerne, at hans cykel var importeret fra Holland. Styret på cyklen var splinternyt og stod således i skærende kontrast til cyklens øvrige noget rusthærgede dele, og nogle følte sig i den anledning fristede til at spørge, hvorvidt han så også havde importeret dette styr fra Holland. Formanden svarede ikke på spørgsmålet.

Spillertruppen blev derefter opløst. Gruppen der fulgtes mod Christmas Møllers Plads bestod af Espen, den nyindkøbte spiller Ole, der gjorde en god figur i forsvarskæden, formand Bruun og overtegnede. Samtaleemnerne var af blandet beskaffenhed, vi berørte emner som fodbold, kvinder og dataapparatur, og kom ikke yderligere ind på Formand Bruuns cykel.