F.C. Hölderlin Rechtfertige » Ordnungsgemässe » Heile

Holdet

Et møgsygt vejr, havde efterladt et pløre ud over det sædvanlige. Modstanderne var toptændte, men de brød sig ikke så meget om pløret. Til gengæld var Hølderne klar fra kampstart. Emiliano blev tvunget i pløret inden kampstart af Andrea, hvilket var en god ide. Men glidende taklinger og kompetent spil, havde Sport und Spass svært ved at spille sig i gang. Uh nej, der er jo mudder her, stod skrevet hen over deres ansigter , hvilket også bevirkede at vi kom foran på et rigtigt energimål fra Andrea, som heldigvis fik givet den nok kraft til at komme over stregen. Det forbløffede dem og de var helt tydeligt ikke klar til modstand. Især deres anfører nummer 11, som jeg havde fornøjelsen af blev langsomt mere og mere indebrændt. Desværre var vi så gode til at starte med at vi blev lidt for ivrige. De fik 2 gode kontramål, hvor dels jeg, men også Allessio gik og Ole gik forkert af bolden (sad fast i mudderet). De spillede på samme måde hele tiden, lang bold frem til nummer 11, der prøvede at få styr på bolden og dirigere den ud på flanken til deres hurtige spillere. Der spænene de fremad, og enten skød de selv eller afleverede på tværs. Emiliano stod fantastisk og forsvaret stod godt i forhold til deres standardkoncept. Så godt altså at de fik de 2 mål da vi mødte dem for højt på banen (faktisk mødte vi dem på deres egen banehalvdel. Men det var fristende, vi var godt spillende, Alberto fyldte meget og det gjorde Alan også da han kom ind.

Allesio blev så sur over deres kasse til 2-1 som han bebrejdede sig selv, at han fik en bold at arbejde med på siden, som han spænene ned til deres baglinie og lagde perfekt til Alberto (tror jeg nok). Den stod 2-2 ved halvlej, og det huede på ingen måde rækkens nummer 1.

Valby in juni: baneforhold til vores fordel, åbenbart.

Kaptajnen, nummer 11, blev mere og mere højlydt. De brokkede sig utrolig meget over især Andrea og Alberto, men de var bestemt heller ikke stuerene. På et tidspunkt løb nummer 11 ud efter bolden for at tage et hjørne. Dommeren dømte målspark, hvortil han replicerede "Hvorfor fanden dømmer du det, de havde jo ikke opdaget noget", hvilket var sandt nok, men han får bestemt ikke prisen for at være den mest sympatiske spiller jeg har mødt. Heldigvis var han så overtændt, så han tænkte sig ikke altid om når han fik bolden, hvilket jeg udnyttede i stor stil.

Helt galt blev det så da NJ på den mest fantastiske tårhyler opfangede at målmanden var kommet for langt væk fra mål i forsøget på at afværge et af vores angreb og fik sendt den pænt langt ude fra lige i buret ;O)
Så gik nummer 11 op i liningen. "hvad er det her for et skodhold, dem kan vi da ikke tabe til", "de spiller jo af helvede til" osv. i den dur samtidig med at han belærte dommeren om hvor dårlig han dømte. Desværre tror jeg hans snak fik dommeren til at give Andrea det gule kort. 6 mod 7 i 5 minutter var lige hvad de skulle bruge. Og på den abosulutte sidste aktion fik de scoret på en ripost, hvor Emiliano ellers havde reddet aldeles fremragende! 3-3 var dog ikke godt nok for holdet, der bestemt ikke havde meget SPASS. Derfor løb de faktisk efter alle bolde der røg ud i hele 2'en halvleg, da de var tændte og mente vi trak tiden. Men det var kun fint og kampen sluttede 3-3 og nummer 11 nægtede at give hånd til nogen, heller ikke dommeren. Kæmpefjols, men sådan er duften af sejr nu engang, og personligt havde jeg det rigtig festligt med hans ganske usportslige opførsel. Så ved man man gør det godt ;O)

Glæder mig til Søndag
Vi ses
Morten
P.S: Jeg må tilstå at jeg kan faktisk ikke huske alle detaljer, så I korrigerer bare hvis der er grove udeladelser, forsømmelser, eller forglemmelser!