- Hölderlin – Sport & Spas(2 dage)
- FC Hölderlin Discipline D(7 dage)
- Persepolis FC – Hölderlin(10 dage)
- Hölderlin – BK Cph(19 dage)
- Bistro Alliancen – Hölderlin(28 dage)
- Hölderlin – Team Stripes(35 dage)
Det blev spændende til sidst i dag.
Referenten ankom (blot i sin egenskab af referent) lettere forsinket, i sidste halvdel af første halvleg. Lige tids nok til at se Andrea smadre den op i nettaget til 2-0. Forinden havde Fritzbøger gjort det til 1-0 på et flot (lod jeg mig fortælle) langskud og inden halvlegspausen blev det endda 3-0.
Så
Cider House Rules: Hölderlins Æblemost-reglement: just say noskulle den knast jo egentlig være slået i, men sådan gik det ikke. Pludselig blev der åbnet for noget hjemmelavet frugtbryg og det var vist en middelmådig idé.
Ud til anden halvleg kom i hvert fald et Hölderlin, der hverken kunne ramme bolden eller hinanden. Og slet ikke modstandermålet. Kun Sebastian i vores eget mål syntes upåvirket (eller havde han klogeligt holdt sig til kildevandet?) og diverterede med redninger a la carte. Der blev ikke flere Hölderlin-scoringer i den kamp og en halv snes minutter før tid slog Knasterne en perfekt kontra, hvor deres højre kant fik frit løb og satte den ind til 3-1. Og kun et par minutter senere gik det rent galt, da de efter klumpspil og halvkiksede clearinger atter gik ind. 3-2, og Hölderlin havde meget lidt spil. Ja vi så nærmest lidt trætte ud. Se selv.
En skarp situation mod Knasterne
Peter ind for Jens
Den allersidste skarphed manglede dog fra begge hold og selvom Hölder-buret var under hårdt pres i de sidste uhyggelige minutter, så blev det heldigvis ved de to reduktionsmål og vi kunne fortjent tage hjem med alle tre points.
Sæsonens 12. sejr er i hus
Efter den forskrækkelse ser jeg det som min pligt (i egenskab af fungerende formand) at forbyde enhver indtagelse af ikke-gæret frugtsaft i timerne op til, og under, alle fremtidige Hölderlinkampe!
Kommentarer
Det gjorde Andrea.
Det gjorde Andrea.
Gode billeder Ole vel talt og
Gode billeder Ole vel talt og tillykke med sejren! Hvem scorede det tredje mål?
Indsend kommentar