
Mitis Venner blev rundbarberet af et flot fightende og til tider flot spillende Hölderlinmandskab. 5 - 2 blev slutresultatet, og den sejr var ikke ét mål for lille.
5 - 2. Smag lige lidt på det - 5 - 2. Det lyder godt. Dette var resultatet, da dommeren fløjtede af på en meget våd eftermiddag i Valby. Smurt ind i mudder fra top til tå knyttede undertegnede næven, og udbrød et forløsende: Yes! Det havde været en herlig kamp, som FC Hölderlin kontrollerede i 55 af de 60 minutter.
Vi lagde ud med kun at være 6 mand, og en N. Moll, der var kommanderet til hjemmefronten i et akut ærinde. Han ville dog lige spille til vi var 7. Peter Nissen kom i sidste øjeblik, men da kampen blev fløjtet i gang var han endnu ikke helt omklædt. Efter 2 minutter var han dog på banen. N. Moll blev spillet blank på højrekanten af feltet og tog et træk, hvorefter han scorede sikkert til 1-0. Kort efter sagde han tak, og forlod os. Rasmus H. kom på banen, og Walker var dukket op (Latino-time). 1 reserve, foran 1 - 0 og noget nær stærkeste opstilling.
Nissen scorede til 2 - 0 på en vandret flugter, der må betegnes som årets mål i C-rækken. Fantastisk.
Sepp var oppe på tæerne, da alle havde set en bold inde helt nede ved roden af stolpen, men de gamle reflekser virkede og en redning, der fik minderne tilbage til Banks redning af Peles hovedstød i '66, blev trukket op af ærmet.
3 - 0 blev det kort efter pausen. Walker fik scoret en perle, der må været årets næstsmukkeste kasse i C-rækken. En flugter der steg op i nettet med sindsyg hastighed.
Med et kvarter igen kastede Mitis Venner alt frem. Det øgede presset noget, men Sepp var usædvanlig skarp i dag. Alligevel kunne det ikke forhindres at de fik reduceret til både 1 - 3 og 2 - 3. Deres satsning åbnede for rigtig mange kontraer. Desværre manglede vi kynisme i afslutningerne - det blev lidt for pænt til tider.
Claes fik på en kontra slidt sig fri og scoret et forløsende mål. Kynistisk, som Morten Olsen ville have udtrykt det.
4 - 2 med 5 minutter igen, og sækken var snøret. I sidste minut scorede R. Moll til slutresultatet 5 - 2. Ganz Schönn. Spids pennen, Friedrich, for nu skal der digtes!
Vi kan desværre ikke komme over stregen, men har to vigtige kampe om at undgå den ydmygende sidsteplads.
Kommentarer
Stort tillykke til jer som st
Stort tillykke til jer som stred og vandt - vi er dem vi i virkeligheden er, det kan ingen bestride!
Indsend kommentar