Hölderlin - Veto: 1-1

sandum's billede

Gårsdagens kamp blev spillet på den ringeste af alle baner - hvor støvet fra den græsløse brunsvær blandes med dunsten fra ventilationen af Københavns kloaksystemer. Hvorfor kan man ikke bare bygge lortet til med billigboliger og lade Shamrock Park i fred?

Vi var kun 6 mand ved kampstart, men murerens moped med håndtaget i bund kunne høres i det fjerne og nogle få minutter inde i kampen var vi fuldtallige. Rasmoll ofrede sig og tog kassen, Jesper og Undertegnede i bageste geled. Michael outsider, Rasser og Kwame på midten og så altså mureren på top.

De startede ligeledes mindre-end-fuldtallige, men vi var for ukoncentrerede til at få scoret inden de sidste af dem fik klædt om. Spillet flød sådan set ok og de to lånekanter kom frem over stepperne, men det meste røg over baglinien, bl.a. som følge af medvinden. Men lad os gøre historien kort og blot referere et flot frisparksmål på lang afstand, ca. midt for mål, kanoneret lige forbi muren og tæt indenfor stolpen. 10cm længere ud med muren næste gang. :-|

Vi fik heldigvis udlignet kort efter, hvor Michael Outsider blev spillet blank efter forbilledligt ping-pong med Rasser. Faktisk havde de forreste fire deres forsvar spillet til trævler adskillige gange, især i 1. halvleg, men det blev altså ved den ene scoring.

Nævnes skal også Jespers defensive indgriben i sidste minut - nej, det kan han sgu selv fortælle til næste kamp, som er hjemme (på Shamrock Park) næste torsdag kl. 19:35.

Ses vi?

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Insert Google Map macro.
  • Billeder kan ikke tilføjes til dette indlæg.
  • You may insert videos with [video:URL]

Yderligere information om inddataformater