F.C. Hölderlin Rechtfertige » Ordnungsgemässe » Heile

Så skulle vi på den igen. Der var lige en ferie imellem. Før kampen var der dog optræk til panik, da vi ikke havde reserver til at passe på Elias, Jespers søde dreng. Modstanderne lovede dog at holde øje med ham. Det var så deres letteste opgave i den kamp, for Elias opførte sig eksemplarisk, og Jesper kunne spille mere og mere frigjort, uden at skulle skæve til sidelinien.

Ellers gentog historien sig. Lige bortset fra at de ikke scorede. Det gjorde John til gengæld efter 1½ minut: To ryk og et skud, lige som når han... hvad ved jeg? Den sad godt og gav god ro på. Vi sad igen tæt på dem, og det kan de ikke li'. Jesper lå konstant og pressede deres forsvar, og vores eget forsvar stod solidt. Nissen styrede midtbanen med gode ryk fremad, ligesom Ole på højrekanten havde nogle gode raids på fløjen. Når forsvarerne var fremme var angriberne, især Jesper, men også John i ny og næ, gode til at støtte bagude. Kort og godt fik de ikke ro og kom ikke til nævneværdige chancer i hele kampen. Med det hurtige mål var der stort set ikke tvivl om kampens udfald.

De prøvede også at presse ved målspark, men jeg synes selv at de lange udspark lå godt i den kamp. Hvilket jo gav det store klimaks i kampen at der blev scoret (næsten) direkte på målspark Den hoppede en gang uden for feltet, en forsvarer snittede den med hovedet, og så gik den over målmanden i kassen. Dreyer havde scoret på målspark, skønt onde tunger ville påstå at det var selvmål. Han rørte den jo næsten ikke. Mullerne - dem kan vi li'.