F.C. Hölderlin Rechtfertige » Ordnungsgemässe » Heile

Det var med et tilfreds smil på læben, at F.C Hölderlin gik hjem den dag fra Valby Idrætspark. Det var en af den slags hold som vi ville have tabt til for bare få år tilbage - men ikke mere. Vi mødte et hold, hvis ældste spiller fik selv Unge Hemmingsen til at ligne en veteran. De var ikke bare unge, de var super unge; de var GF-76.

Og de spillede fandme godt de knægte. Det var højt tempo og hurtige driblinger fra første fløjt. De stod højt på banen - måske for højt?!  Knudsen ( småskadet med en mulig bursitis iliopectinea sinister red.) er vores målmand den dag. Han læser modstanderens "høje" position og uden tøven sparker han bolden i en stor og smuk bue op til Double-John som ligeledes har læst  målmanden's position som en åben bog og han lopper bolden i en perfekt bue over i det lange hjørne. Det var et smukt øjeblik som vi aldrig vil glemme!

Så stod det ganske vist 1-0 til Faxe-drengene, men det anede os jo nok, at festen kun lige var begyndt og der gik da heller ikke længe førend GF-76 fik udlignet. Nå, men så gik det hverken værre eller bedre end at Hölderdrengene mindede sig selv om hvorfor de var taget til Valby den dag. Vi laver et nydeligt opspil, Rasmus får bolden ude på højre fløj tæt på baglinien, sætter to forsvarsspillerere og i bedste Elkjær stil får han på mirakuløs vis sendt bolden forbi den måbende målmand. Sikke et mål! F.C. Hölderlin siger:" Godt skuldret Ras".

Og jeg erindrer faktisk ikke om Rasmus' mål falder i første eller anden halveg...Det jeg kan huske er, at Murereren i pausen skiftede sig selv ud da han ifølge eget udsagn ikke var bedre værd den dag. Ja, han var tydeligvis temmelig utilfreds med sin egen præstation, og forudså, at hvis ikke han stoppede sig selv ville han komme til at lave skader på modstanderens arme og ben. Jo, Mureren viste stor modenhed den dag. Senere skulle det vise sig, at det der havde snydt Mureren var, at der havde sneget sig et par U-19 landsholdsspillere ind på modstanderens hold. Det var selvfølgelig også frækt.

Så kom målet til 2-2. Og hvad skal jeg sige? Angreb på venstrefløjen, der skydes udefra og Knudsen kaster sig, men får akkurat ikke fingrene på det ellers lettere lunkne skud.

Velan, nu kom rutinen os tilgode. Vi vidste, at intet var afgjort endnu. Vi holdt op med at lave forsvarsfejl og tilspillede os i stedet en løs chance foran mål hvor double-John selvfølglig havde placeret sig og endnu engang sendte han bolden forbi målmanden. Et rigtigt Jon D. Tomasson mål og værsgo´: 3-2.

Nu var det tydeligt for enhver, at vore unge modstandere havde tabt moral. Ivrigheden blev afløst af selvbebrejdelser og støvlerne virkede trætte, for F.C. havde bestemt sig for, at der ikke skulle scores flere mål den dag -  og sådan blev det!

Det var en god og retfærdig kamp som vi kunne have tabt, men vi gjorde det ikke og det kan vi faktisk godt være lidt stolte af.