F.C. Hölderlin Rechtfertige » Ordnungsgemässe » Heile

For at fjerne fokus fra superligaens trængsler, vil jeg rette tankerne hen på et positivt resultat fra weekendens sportsbegivenheder. Friedrichs drenge mødte veloplagte op i Valby lørdag kl. 15.15, og som et nyt tiltag under den nye ledelse skulle der klædes om i omklædningsrummet. Den nye formand insisterede dog, sammen med mureren, på at vise røv i guds frie natur.

Da kampen blev fløjtet i gang var det som om der lige havde været halvleg , man kunne ikke se at der var gået ½ år siden sidst (det kom først senere). Hurtigt pasningsspil, åbninger på kanterne og det ene angreb der afløste det andet. Og på tredje angreb, i 2. eller 3. minut, gjorde Niels Jakob det, som har været hans privilegium de sidste tre sæsoner - at score sæsonnens første mål. 1-0, og så var det ligesom om at modstanderne vågnede. Det sprudlende angrebsspil blev afløst af famlende forsvar og slappe markeringer, dårlige clearinger og almindelig rådvildhed. Venskab havde en irriterende mand (7'eren), der kunne afdrible hele forsvaret, dog blev han oftest blokeret i skudøjeblikket. Deres første farlige forsøg var efter et hjørne, hvor vi lige glemte at dække op. Et skud fra kanten af feltet, som sad yderligt, og ville have gået ind på de fleste blev nappet af Sepp Dreyer ude i fuld længde... I det hele taget havde vi svært ved at dække dem op i standardsituationer. Den forudsigelige udligning kom midt i 1. halvleg, da en af deres spillere på teatralsk vis kastede sig klynkende i græsset, som var han blevet skudt. Han lød ligesom xxx xxx, xxx xxx xxxxxxx xxxxx x xxxxxx! (Men det undlod jeg at sige til ham...) Dommeren hoppede på den og dømte straffe. Knudsen råbte optimistisk og med erfaring fra tidligere lignende situationer "Kig ham ud, Dreyer". Det gjorde Dreyer også, men skudet var så yderligt placeret, at det snittede stolpen på vej ind. Senere i halvlegen havde de yderligere et par forsøg, der var ret nærgående. Vi havde et par sporadiske kontraer, uden det blev til det voldsomst store...

Halvlegen bekom os vel, skønt de i de første minutter havde et enkelt farligt angreb. Men derefter var det i bogstavligste forstand mod vinden for Den tyrkiske Venskabsklub. Vi fik - med hjælp fra en stiv kuling - presset spillet op på deres banehalvdel. Samtidig satte vi den i fightergear, og fik vi ikke bolden, så fik vi manden, ikk' Ole... Deres showdanser fra første halvleg forsøgte sig igen, men dommeren hoppede ikke på den denne gang, og Dreyer tillod sig i sit hverv som anfører at sige: "NU stopper det fa'me" til dommeren. Midt i halvlegen fik vi en fortjent scoring ved John "Wake" Mogensen, som ellers gjorde sit for at hjælpe målmanden, såsom at skyd efter ham. I øvrigt også en lorteweekend for Barcafans!

Vi fik styr på tropperne, og de var længere fra udligning end vi var fra øgning af føringen. Vi fik bedre styr på standardsituationerne forsvarsmæssigt, og så kørte vi den stille og roligt hjem...