F.C. Hölderlin Rechtfertige » Ordnungsgemässe » Heile

reporter: Boris Boll Johansen

Brave Hölderliner. Det må være den genkomne målmands tur til at beskrive kampens forløb. Det kan sådan set siges meget kort: ak! Vi tabte 2-1. I perioder fungerede vores opspil sgu fint, bolden blev trillet fornuftigt rundt. Og forsvaret fungerer sgu tæt på upåklageligt. Gejsten var det sådan set også, mener jeg, man kan sige hvad man vil: vi opgav aldrig ævred. Som sportsjournalisterne sagde, da M&M lige var blevet trænerpar: der blev vist gode takter, de tabte ganske vist, men hvad fanden... det er et hold der er fremtid i. Det samme kan man vel sige om FC Hölderlin. Los Bastardos havde to chancer. Den ene scorede de på i første halvleg. Den anden ramte overliggeren i anden halvleg. Det sejrsgivende mål var ingen chance. Det var et veritabelt målmandsdrop. Jeg ulykkelige fumlede en praktisk talt ufarlig bold ud til en angriber, der fumlede bolden i mål. Men som Grønkjær sagde efter sin famøse aflevering i Italienskampen: "Jeg ser fremad. Der er ingen grund til at dvæle ved fortiden." Min kæreste har været terapeutisk bufferzone, og jeg møder næste gang med ild i målmandstrussen. (Det bliver desværre ikke i den vigtige kamp på mandag.) Vi havde LANGT flere chancer end Bastardos-drengene, men det kneb med afslutningerne.

Årsagen til vores manglende scoringer ser jeg som en blanding af stabilt uheld, men jo også - må vi indrømme - manglende skarphed i afslutningerne. Det var forresten topscoreren Jesper, der puttede den over stregen. Det skete i anden halvleg. Og tak for det.

Tilbage er kun at sige: En mand kommer op til lægen og siger: "j-j-j-ja, jeg h-h-har altså det h-h-h-her problem med at j-j-j-jeg st-st-st-stammer."

"Nå", siger lægen, "så tag bukserne af og lad os se på problemet."

"Hv-hv-hv...?", siger manden. "Jaja, tag nu bare bukserne af", siger lægen. Og manden tager bukserne af. Der åbenbarer sig et lem af helt usædvanlige dimensioner. "Ja, der har vi problemet", siger lægen. "For langt et lem giver problemer i talecenteret."

"Hv-hv-hv...?", siger manden med det lange lem og problemerne i talecenteret. "Vi fjerner den", siger doktoren, "og så er problemet væk". "O-o-o-kay", siger manden, der vitterlig er meget træt af at stamme.

Lemmet bliver fjernet, der går fjorten dage, så kommer manden igen op til lægen.

"Æhbæh", siger han. "Min kone insisterer ret kraftigt på, at jeg får opereret lemmet på igen."

"Um-um-um-um-umuligt!", siger lægen.

Boris,
keeper.