F.C. Hölderlin Rechtfertige » Ordnungsgemässe » Heile

Er det en slags rekord?

Mikkel, Allan og jeg selv vrikker rundt og forstuver ankler i løbet af samme kamp. Er kunst-underlaget særlig risikabelt, eller er vi bare enormt uheldige den dag?

Kun 7 spillere, kunstgræsbane, ingen rigtig målmand og sommerferieform - ikke de bedste betingelser i vores kamp efter to aflysninger. Men vi skulle helst vinde mod Partizan Kbh, det eneste hold der ligger under os.
1.halvleg: 0-0, vi har de fleste angreb og chancer og sparer endda på kræfterne på den brede bane. De var i øvrigt 8. Nervøsitet for skader sidst i halvlegen: først må Andrea udgå nogle minutter, og så bryder de igennem til halvlegens største chance. Morten på mål når bolden først, rammer den knaldhårdt - lige i ansigtet på Ole, den rammer jorden og oversiden af overliggeren. Super-Brian var nok ikke blevet på benene, men Ole kommer sig efter et længere tandcheck. Eat your heart out, Daniel Agger!

2.halvleg: vi starter med et flot angreb: Peter dybt mellem tre mand til Allan, der med følt inderside og ryggen mod mål spiller Andrea helt fri, men det bliver et træk for meget og målmanden kan blokere. De lægger mere pres på og får snart scoret: fint mål på hoved efter hjørne, hvor vi ikke stod tæt nok.

Super 7

En del chancer til begge hold gennem halvlegen men kun to mål mere: Morten sender Peter af sted med god plads fra midten af banen ude til højre, et par træk og et knald højt på indersiden af stolpen og ind. Fausto gør arbejdet færdigt alene: igen fra højre, 10 m fra straffefeltet, et brag op under overliggeren, som snittes på vej ind. 2-1, herlig start og meget godt sammenspil.

Holdet

Et møgsygt vejr, havde efterladt et pløre ud over det sædvanlige. Modstanderne var toptændte, men de brød sig ikke så meget om pløret. Til gengæld var Hølderne klar fra kampstart. Emiliano blev tvunget i pløret inden kampstart af Andrea, hvilket var en god ide. Men glidende taklinger og kompetent spil, havde Sport und Spass svært ved at spille sig i gang. Uh nej, der er jo mudder her, stod skrevet hen over deres ansigter , hvilket også bevirkede at vi kom foran på et rigtigt energimål fra Andrea, som heldigvis fik givet den nok kraft til at komme over stregen. Det forbløffede dem og de var helt tydeligt ikke klar til modstand. Især deres anfører nummer 11, som jeg havde fornøjelsen af blev langsomt mere og mere indebrændt. Desværre var vi så gode til at starte med at vi blev lidt for ivrige. De fik 2 gode kontramål, hvor dels jeg, men også Allessio gik og Ole gik forkert af bolden (sad fast i mudderet). De spillede på samme måde hele tiden, lang bold frem til nummer 11, der prøvede at få styr på bolden og dirigere den ud på flanken til deres hurtige spillere. Der spænene de fremad, og enten skød de selv eller afleverede på tværs. Emiliano stod fantastisk og forsvaret stod godt i forhold til deres standardkoncept. Så godt altså at de fik de 2 mål da vi mødte dem for højt på banen (faktisk mødte vi dem på deres egen banehalvdel. Men det var fristende, vi var godt spillende, Alberto fyldte meget og det gjorde Alan også da han kom ind.

Allesio blev så sur over deres kasse til 2-1 som han bebrejdede sig selv, at han fik en bold at arbejde med på siden, som han spænene ned til deres baglinie og lagde perfekt til Alberto (tror jeg nok). Den stod 2-2 ved halvlej, og det huede på ingen måde rækkens nummer 1.

Valby in juni: baneforhold til vores fordel, åbenbart.

Kaptajnen, nummer 11, blev mere og mere højlydt. De brokkede sig utrolig meget over især Andrea og Alberto, men de var bestemt heller ikke stuerene. På et tidspunkt løb nummer 11 ud efter bolden for at tage et hjørne. Dommeren dømte målspark, hvortil han replicerede "Hvorfor fanden dømmer du det, de havde jo ikke opdaget noget", hvilket var sandt nok, men han får bestemt ikke prisen for at være den mest sympatiske spiller jeg har mødt. Heldigvis var han så overtændt, så han tænkte sig ikke altid om når han fik bolden, hvilket jeg udnyttede i stor stil.

Helt galt blev det så da NJ på den mest fantastiske tårhyler opfangede at målmanden var kommet for langt væk fra mål i forsøget på at afværge et af vores angreb og fik sendt den pænt langt ude fra lige i buret ;O)
Så gik nummer 11 op i liningen. "hvad er det her for et skodhold, dem kan vi da ikke tabe til", "de spiller jo af helvede til" osv. i den dur samtidig med at han belærte dommeren om hvor dårlig han dømte. Desværre tror jeg hans snak fik dommeren til at give Andrea det gule kort. 6 mod 7 i 5 minutter var lige hvad de skulle bruge. Og på den abosulutte sidste aktion fik de scoret på en ripost, hvor Emiliano ellers havde reddet aldeles fremragende! 3-3 var dog ikke godt nok for holdet, der bestemt ikke havde meget SPASS. Derfor løb de faktisk efter alle bolde der røg ud i hele 2'en halvleg, da de var tændte og mente vi trak tiden. Men det var kun fint og kampen sluttede 3-3 og nummer 11 nægtede at give hånd til nogen, heller ikke dommeren. Kæmpefjols, men sådan er duften af sejr nu engang, og personligt havde jeg det rigtig festligt med hans ganske usportslige opførsel. Så ved man man gør det godt ;O)

Glæder mig til Søndag
Vi ses
Morten
P.S: Jeg må tilstå at jeg kan faktisk ikke huske alle detaljer, så I korrigerer bare hvis der er grove udeladelser, forsømmelser, eller forglemmelser!

Den kamp var der s'gu'tte meget sjov ved og da slet ikke som tilskuer.

Så her er en (i sammenligning) sindssygt morsom fotokomposition:

Efter kampen: så stå dog stille FFS!

Spillested

Banen var knoldet og klar til en omgang losse-bold. Regnen øsede ned, torden og lyn hængte i luften og det tydede ikke ligefrem på at et nem sejr var på vej i hus. Men Hölderlin blev enige om at få spillet bolden rundt i stedet og lokke modstanderen frem på banen og derefter slå den lange bold i de tomme rum bag ved forsvaret. Vores modstandere hoppede dog ikke rigtig på lokkemaden, nok fordi at de kun var 6 spillere en stor del af første halvleg. Det lykkedes dog for Hölderlin at få hul på bylden inden pausen. Uden nogle mindeværdige chancer i de første 20 minutter springer vil til første mål. Andrea førte bolden frem til feltet og med en flot aflevering indenom til Alberto blev der sikkert scoret til 1-0 imellem benene på keeperen. Kort efter, efter lidt klum-spil på midten af banen fik Alberto skrabet bolden til sig og lagt bolden i en høj bue henover forsvaret, hvor en umarkeret Kwame stod og headede bolden sikkert henover en målmand fanget på mellemhånd. Deres 7 og klart bedste mand var netop ankommet før 2-0 målet. Pause, og en god stemning på sidelinjen.

-Det skal også nævnes at Andrea fik en advarsel for at spille med smykker, som vel og mærke var tapet ind, men åbenbart ikke godkendt.

2. halvleg startede stille og roligt hvor en situation, lignende første halvlegs, opstod. Andrea fik bolden i højre side og lagde den ind over forsvaret i en flot bue. Der stod Peter og headede den flot og sikkert ind til 3-0 og så var den kamp næsten afgjort. Nogle minutter senere brændte det for første gang på i Hölderlin enden. Et indlæg røg ind midt i feltet hvor der stod en umarkeret Partizan spiller og headede ligepå. Bolden blev afværget, men få minutter senere opstod en lignende situation hvor chancen blev udnyttet. Denne gang med fødderne. Bolden landede for fødderne af angriberen som fik fumlet bolden i mål. Det gav Partizan spillerne lidt blod på tanden men der kom dog ikke flere chancer til dem i kampen da Ole, Alessio, NJ og Emiliano havde et godt samarbejde i den bagerste række. Offensiven sprudlede også, Alberto tog en solo tur fra kanten af eget felt, hvor han satte 2 mand af med fine finter, senere fik han taklet bolden videre og lagt bolden i det lange hjørne. 4-1 og kampen var nu definitivt afgjort. Partizan var tappet for kræfter og kunne intet stille op. Ydmygelsen blev total da Alberto til sidst i kampen driblede fri på højrekanten og lagde et hårdt præcist indlæg ind til Kwame som sikkert med indersiden klappede bolden ind bag keeperen.

Man of the match, Alberto.

Lad os fortsætte stimen.

Come on Guyes!

Ahhh, victory is ours!

Spillested

Efter nederlag på 1-3 i første kamp blev det i dag til 2-3 mod Los Gigantos. I første kamp mod BK Kaw var de eneste lyspunkter Faustos mål direkte på hjørne, og at vi holdt dem fra chancer, da vi var en mand i undertal efter et gult kort i 2. halvleg. Men ellers spillede vi ringe og kan ikke klage over resultatet. I dag spillede vi som vi gerne vil og fik skabt masser af chancer, så i det mindste var der klart fremskridt - men vi var meget ineffektive. Efter konstant pres fra os lykkedes det endelig at få 1-0 ind halvvejs i 1. halvleg på et glimrende træk og aflevering fra højre side af Alberto ind til Kwame, der scorede sikkert fra kort afstand i kamp med en forsvarer.

Første mål: Kwame sætter Albertos tværpasning i nettet til 1-0

Men så gik de direkte op og scorede, fordi vi mistede koncentrationen og ikke fik stoppet deres bedste og hurtigste mand.

I 2. halvleg kom vi på 2-1 efter 10 minutter: Knudsen skød frispark fra egen banehalvdel op i deres felt - Alberto eller Fritzbøger var lige ved at snitte den med hovedet, hvilket snød målmanden, som ikke fik reageret, da den fortsatte direkte i nettet.

Andet mål: højrefoden, der scorede frisparksmålet til 2-1 (taget sekunder efter scoringen)

Desværre var det ikke nok: de fik to mål mere, hvor vi blev spillet tynde, fordi der blev for stor afstand mellem forsvar og midtbane, vist nok efter omstillinger. Ærgeligt, for vi havde et hav af chancer gennem begge halvlege. Lad os vende bøtten på fredag!

Se detaljer på infosport.dk

Spillested

6 players logged in to sign up for matches right now - cool!

Not really worth remembering. Wasting a 2–0 advantage is never much fun.

Spillested